billede af lilla krokus

Guide til pegging

Du har måske stødt på begrebet pegging før, men hvad betyder det egentlig? Og hvordan gør man? Læs med i vores guide her og få råd til at komme i gang

Hvad er pegging?

Pegging refererer typisk til en person med vulva, der bruger en form for strap-on til at penetrere en person med penis. Det centrale i handlingen er derfor analsex, så hvorfor har det fået et helt særskilt begreb? Der kan udpeges mange årsager hertil, og de er ofte forbundet med stigmatiseringen af bestemt seksuelle handlinger og seksualitet. Der er nemlig en meget indgroet fordom om, at hvis man som person med penis kan lide hvilken som helst slags stimulering af anus, er man nødvendigvis homoseksuel eller lignende. 

Men lad os slå det helt fast, at man altså ikke får en bestemt seksualitet, bare fordi man kan lide seksuelle handlinger, der typisk er forbundet med lige dén seksualitet. Der er absolut ikke nogen, der kan bestemme eller diktere ens seksualitet - kun en selv. At være nødt til at kalde det pegging, fordi det på den måde bliver helt særskilt fra penetrerende analsex mellem homoseksuelle, er helt unødvendigt og bidrager til at opretholde tabuer. Pegging er bare analsex, så lad os kalde det dét.  

Sådan snakker du med din partner(e) om pegging?

Fordi der er så megen stigmatisering af heteroseksuelle personer med penis der kan lide analsex, kan det være meget sårbart at snakke om. Seksuelle fantasier er i forvejen et meget sårbart emne, selv med faste partner(e). Det kan du også læse mere om i vores guide til at tale om seksuelle fantasier her, hvor du også kan få flere råd til selve samtalen.

Der er mange tidspunkter, man kan snakke om seksuelle fantasier på - før, under og efter sex. Men når det lige handler om analsex, kan det være en god ide at snakke om det på forhånd. Det kræver nemlig opvarmning før det er behageligt, og nogle foretrækker også at forberede sig ved at skylle anus. Derudover kræver det selvfølgelig også en form for strap-on dildo, så det skal også indtænkes. 

Hvordan vælger man en strap-on?

Som nævnt skal man bruge en strap-on - som består af en dildo og et harness. Her er der to typer, man kan overveje. Den første type er de strap-on dildoer, der skal sættes fast i et harness. Et harness kan se ud på mange måder, hvor nogle er mere enkle og andre ligner lingeri, som dette Rebel Harness fra Strap-on-Me. 

Vi sælger mange slags harness, og fælles for dem alle er O-ringen i midten, der kan holde en dildo fast. Når en dildo har en bred base, som disse to dildoer fra Addiction, kan den nemlig sættes fast i denne O-ring.

Vi har mange dildoer i mange forskellige størrelser, der kan bruges i vores udvalg af harness. 

Den anden type er de selvsiddende strap-on dildoer. Det vil altså sige den slags, hvor man ikke skal bruge et harness, men kan føre strap-on dildoen ind i vagina, hvor den så bliver holdt på plads.

Et eksempel er denne selvsiddende strap-on fra Fun Factory. Den kortere arm føres ind i vagina, og bliver så holdt på plads af den let bøjede top. Denne type kan ikke vibrere, men der findes andre slags, der kan, eksempelvis denne selvsiddende strap-on. De selvsiddende strap-ons er ikke for alle - nogle beskriver, hvordan penetrationen fra den mindre arm kan virke for hård, når man samtidig penetrerer andre. Andre kan derimod godt lide fornemmelsen, samt følelsen af at blive penetreret, mens man penetrerer andre. Det er derfor meget individuelt, men man kan tænke over, om man generelt kan lide hårdere penetration, eller om man er mere sensitiv indvendigt.    

Se vores fulde udvalg af Strap on dildoer og harness her.

 

Hvad skal man mere bruge til pegging?  

Udover en strap-on, er glidecremen helt essentiel. Anus har brug for rigelig fugt, så penetrationen er behagelig. Da de fleste strap-ons er lavet af silikone, skal man bruge en vandbaseret glidecreme, da silikonebaseret glidecreme nemlig nedbryder silikone overflader. Der findes flere forskellige slags vandbaserede glidecreme, hvor nogle samtidig har en opvarmende eller nedkølende effekt. Opvarmende glidecreme som denne fra System Jo får ringmusklen til at slappe af, hvilket kan gøre penetration mere behagelig. Kølende glidecreme kan også være behageligt, men kan have en lidt mere pirrende effekt end den opvarmende.

Alternativt kan man bruge en oliebaseret glidecreme. Disse slags bliver ikke absorberet af huden så hurtigt som vandbaseret glidecreme. Man skal derfor ikke tilføre mere undervejs, som man måske skal med vandbaseret. Ulempen er så, at de er lidt mere besværlige af rense af bagefter. En god oliebaseret glidecreme til analsex kan være CBD glidecremen fra sitre. Denne glidecreme har 1 % CBD, der både virker afslappende og kan øge følsomheden.   

 

Flere råd til analsex

Nogle foretrække at rense anus, før man har analsex. Her kan man bruge en anal douche, der skyller det nederste af endetarmen igennem. Det er vigtigt, at man bruger lunkent vand i sin anal douche. For varmt vand kan brænde endetarmen, mens for koldt vand kan gøre, at man besvimer eller får kvalme. Bare rolig, det er meget nemt at mærke, om vandet har en behagelig temperatur, ved at teste det på underarmen først. Men det er alligevel vigtigt at gøre opmærksom på risici forbundet at bruge en anal douche.     

Hvis du vil have mere dybdegående vejledning i at komme i gang med penetrerende analsex, kan du også læse vores guide her. 

 

Læs også: Edging: Hvad, hvorfor og hvordan?

Læs også: Hvad er samtykke, og hvordan giver man det?

Indsend en kommentar

Bemærk, at kommentarer skal godkendes, før de bliver offentliggjort.